Fra publikationerne


Fra seminaret om opdragelsen:

Opdragelsens og skolens udspring             

Opdragelsens har sit udspring ved syndefaldet. Før var der ingen grund til opdragelse; men efter var der al grund til menneskets opdragelse.

Skolen fremstår på Atlantis i form af oraklernes mysterieskoler for voksne, og endnu ikke som skoler for børn.

På Atlantis var barndommen endnu en art inkubationsperiode, i hvilken erfaringerne fra den Sjælelige og Åndelige Verden før fødslen klingede efter. Barndommen udgjorde således en overgang fra erfaringerne i Åndens Verden til erfaringerne, som mennesket gjorde på Jorden igennem udøvelsen af deres endnu magiske vilje, som fortsat ragede ud i naturen og påvirkede vækstkræfterne der. Mennesket førtes i deres jordiske tilværelse på Atlantis af Ærkeenglene. Dog deres interesse gjaldt ikke børnene, men menneskene i de centrale år af deres liv.

I soloraklet – og kun der – var begyndelserne til en skole, som rettede sig imod det menneskelige som en almen tilstand på Jorden, sådan som denne stod i umiddelbar forbindelse med tilstrømningen fra den Åndelige Verden.

Fra tidligt i de efteratlantiske kulturer forberedes børnene til at overtage deres forældres erhvervs opgaver; for drengene faderens håndværk, landbrug, soldatertjeneste eller magiske praktikker; for pigerne moderens tjeneste af familien med at holde orden, med forplejning, tekstilfremstilling, opvarmning og reproduktion.

At barnet udenfor hjemmet skal forberedes til alment menneskelige forhold i livet fremstod først som ideal i Grækenland i forbindelse med Kristi Inkarnation – dens forberedelse og udvirkning.

I Grækenland var idealet for denne almene opdragelse af børnene atleten – den frie bevægelse.
I Rom var idealet retorikeren – den frie tale.
I den 5. ariske kultur er idealet blevet professoren – den frie tænkning[1].

Idealet for den 4. kultur blev videregivet i kim til den 5. kultur i Middelalderen i De 7 Frie Kunstarters ideal:

                                          ORDETS Trivium: grammatik, dialektik, retorik              

                                           TALLETS Kvadrivium: aritmetik, geometri, astronomi, musik

Før dette var først og fremmest mesterlæren midlet til overdragelse af færdigheder, hvilket hovedsagelig blev gjort i familien – dog også af mysterieelever i mysterieskolen og indvielsesskolen.

Virkninger fra barndommens syvårsperioder                

0-7 år

I den første syvårsperiode skal barnet opdrages således, at det bringes til erfaringen af, at verden er god; at den er moralsk; at alt i verden er et udtryk for moral. Barnet skal opleve, at alt – og Altet – hidrører fra Faderen, og at dets væren er i Faderen, i Faderens hånd. Barnet skal opdrages til at forstå, at verdens manifestation er som frossen vilje, der hos Faderen er hellig moralsk ild.

7-14 år

I den anden syvårsperiode skal barnet opdrages således, at det kommer til at erfare, at verden er et udtryk for harmoni; at alt i verden i sit væsen udtrykker Verdenssjælens harmonier, hvilket udtrykkes deri, at verden er smuk. Barnet skal føres til erfaringen af, at Sønnen er sjælens ideal; at Kristus er menneskets skæbnes ordner og fører, og at alt i sjælens liv udfoldes ud fra harmonien i verden, hvilken udtrykkes i verdensretfærdigheden. Al skæbne er i Sønnens hånd – dette skal barnet opleve. Sjælens mening er Kristus – dette skal leve i barnets sjæls urgrund.

14-21 år

I den tredje syvårsperiode skal barnet opdrages således, at det kommer til den erfaring, at verden er sand. Barnet skal opleve, at sandhedens lys indlyser menneskeånden, således at mennesket erfarer verdenssandhedens selvevidente åbenbaring, der viser, at alt er udtryk for sandheden. Med sandheden erfares meningen i menneskets liv. Barnet skal da erfare Helligånden som indlyseren af sandheden og meningen i menneskeånden. Kun igennem Helligånden erkender menneskeånden verden som udtryk for sandhedens lys og klarhed. Barnet skal således igennem den tredje syvårsperiode føres til erfaringen af, at dets ånd er i Helligåndens hånd, og at åndens erkendelse er Helligåndens indlysning i mennesket.

Refleksion af disse grunderfaringer igennem livet.

Metamorfosen af de tre grunderfaringer i menneskets evne til at virke ud i sine omgivelser senere i livet:

0-7 års erfaringen i ærefrygt af Faderens væsensåbenbaring i Skabelsen forvandler sig til evnen til af velsigne i alderdommen. Evnen melder sig fra det 63. år. At velsigne er at hidkalde og formidle de hierarkiske åndelige væsner til at ledsage og være førere i menneskelivet. Dermed gøres menneskelivet igen sakralt. Det hellige liv er det liv, som ledsages af åndelige væsner, der virker igennem Fodvaskningen i menneskenes liv på Jorden.

7-14 års erfaringen i kærlighed af Sønnens væsensåbenbaring i skæbneføringen forvandler sig til evnen til at virke ordnende og helende i det mellemmenneskelige livs skæbnetildragelser. Det er således evnen til skæbneordnen, skæbneheling; hvilket er en umiddelbart virkende helende, ordnende virkning i menneskesjælenes sociale liv. Evnen melder sig fra det 42. år.

14-21 års erfaringen i forundring og højagtelse af Helligåndens væsensåbenbaring i sandhedsindlysningen forvandler sig til evnen til at kalde moralen frem i medmenneskenes erkendelsesliv: at bringe moralens varme og moralens lys til medmenneskenes erkendelsesliv. Denne evne melder sig fra det 28. år.

Refleksion af disse grunderfaringer igennem livet.

Metamorfosen af de tre grunderfaringer i menneskets egen organisme senere i livet:

0-7 år: Erfaringen af at verden er udtryk for Faderens moralske ild forvandler sig til sundhed i evnen til at omsætte substanserne fra den ydre verden til eget-protein i stofskiftet i årene 42-49, hvorefter denne højnelse virker videre i de senere år. Stofskiftet fordres hermed åndeligt.

7-14 år: Erfaringen af at verden er udtryk for harmonierne ved Verdenssjælen forvandler sig til sunde, harmoniske rytmiske processer i organismen med udspring i grundrytmen i det rytmiske systems åndedrag og cirkulation. Dog hele organismen er udtryk for rytmiske processer. Disse bliver des sundere, jo mere grunderfaringen af livet som udtryk for verdensharmonierne blev frembragt i den anden syvårsperiode. De rytmiske processer fordres sjæleligt. Dette finder sted i årene 35-42, hvorefter højnelsen virker videre i de senere år.

14-21 år: Erfaringen af at verden er udtryk for åbenbaringen af sandheden fra Helligånden forvandler sig til sundhed i nervesystemets evne til at virke reflekterende, hvilket er nervernes grundkarakter. Nervesystemets evne til at spejle det astrale lys rent i den fysiske organisme højnes i årene 28-35, således at organismen bliver et bedre redskab for at gribe verdenstildragelserne med forståelse, når den tredje syvårsperiode har bibragt barnet den angivne erfaring af sandhedsindlysningen ved Ånden. Nervesystemet fordres da organisk (fysisk). Denne virkning føres da videre til de år, der følger perioden 28-35.

Englens umiddelbare føring af menneskeånden, uden at mennesket selv gør noget for at tilvejebringe denne føring, klinger af omkring det 28. år.

Ærkeenglens umiddelbare føring af menneskesjælen klinger af omkring det 35. år.

Personlighedens Ånds umiddelbare føring af menneskeviljen klinger af omkring det 42. år.

Da bliver en fornyet forbindelse til disse ledsagende væsner fra det III. hierarki nødvendig, hvis ikke mennesket på Jorden skal forlades af den Åndelige Verden. Den rette opdragelse bringer grundlaget for denne fornyelse af forbindelsen til den Åndelige Verden som her angivet.

Udvirkningen af negative aspekter af opdragerens væsen i barnets liv

Udvirkninger af en for stærk dominans af den luciferiske dobbeltgænger i opdragerens astrallegeme:

0-7 år: En for stærk luciferisk påvirkning af barnets vilje fra opdragerens astrallegeme i denne periode medfører, at barnets vilje dannes uden tilstrækkelig resiliens og afvisningskraft. Den bliver som porøs; for påvirkelig for fremmede og uvæsentlige indflydelser og påvirkninger. Denne svækkelse vil begynde at vise sig fra det 21. år i barnets liv.

7-14 år: En for stærk luciferisk påvirkning af barnet fra opdrageren i denne periode medfører, at barnets følelsesliv bliver for stift; det vil savne bevægelighed; det vil savne evnen til at gribe og slippe, samt at moderere intensiteten af følelserne. Denne svækkelse vil begynde at vise sig fra barnets 14. år.

14-21 år: En for stærk luciferisk påvirkning af barnet fra opdrageren i denne periode medfører, at barnets tænkning begyndende fra det 28. år bliver for ”let”; savner tyngde og modstand, hvorfor den udvikler en tendens til at flyve bort og får svært ved at fastholde sit fokus.

Udvirkninger af en for stærk dominans af den ahrimanske dobbeltgænger i opdragerens livslegeme:

0-7 år: En for stærk ahrimansk påvirkning af barnets vilje fra opdragerens livslegeme i denne periode medfører, at barnets vilje bibringes en opgivenhed; en tendens til at opgive, som i værste fald kan blive suicidal, der vil vise sig fra det 56. år og frem, med mindre tendensen annulleres igennem selvopdragelse.

7-14 år: En for stærk ahrimansk påvirkning af barnets følelse fra opdrageren i denne periode medfører, at barnets følelser vil få et præg af melankoli tenderende imod depressive træk fra det 49. år i livet.

14-21 år: En for stærk ahrimansk påvirkning af barnets tænkning fra opdragerens livslegeme i denne periode medfører, at barnets tænkning kan få et fatalistisk træk, som vil vise sig fra det 42. år.

Alle disse negative tendenser vil virke stærkere eller svagere ud fra barnets karma. Alle tendenser vil kunne modvirkes og nedbrydes igennem selvopdragelse og skoling.

Tendenser i opdragerens sjæleliv og deres udvirkninger i barnets liv:

En ængstelig og angst opdrager vil bringe en belastende indflydelse på barnets nyrer virkende over den kemiske æter.

En voldelig (mentalt, emotionelt og fysisk) lærer vil udøve en belastende virkning på barnets hjerte.

En truende lærer, som fremkalder frygt i barnet, vil udøve en belastende virkning på barnets tarmsysten.

Disse indflydelser udlever sig ud fra følgende tidsrytmer (ud fra barnets karma og grad af selvopdragelse):

påvirkning mellem 0-7 udvirker sig imellem 35-42
påvirkning mellem 7-14 udvirker sig imellem 28-35
påvirkning mellem 14-21 udvirker sig imellem 21-28

Har opdrageren udviklet chakraer, som er højresvingende i hans livslegeme, da vil dette have en harmoniserende og ordnende indflydelse på børnene på grænsen mellem deres livslegeme og fysiske legeme; hvilket vil sige, at virkningen vil være formativ og ordnende også ind i barnets fysiske organisme.

Opdragerens udviklede …

2-bl lotus har en virkning på barnets nervesystem, hvorved det gøres stærkere og klarere, hvorved barnets opfattelsesevne kan blive mere fokuseret (i modsætning til slap), hvilket vil vise sig som en større koncentrationsfærdighed.

16-bl lotus vil virke sådan på barnet, at dets sjæl bliver mere lyttende: Den vil lytte efter verdenshemmelighederne. Den organiske virkning vil være at harmonisere åndedraget.

12-bl lotus virker ind på barnets rytmiske system således, at barnets sjæleliv harmoniseres på en sådan måde, at sjælen gøres videre (i modsætning til snæver) i sin orientering.

10-bl lotus virker således, at karakteren gøres klarere i betydningen mere tydelig og afklaret (i modsætning til uklar og grumset).

6-bl lotus virker ved en dybt harmoniserende påvirkning af barnets sjæl. Barnets tænkning, vilje og følelse bibringes harmoni og indre ro.

4-bl lotus virkende således, at karakteren gøres mere sandfærdig; at moral kaldes op i livsførelsen.

Alle disse påvirkninger vil være virksomme, for så vidt som barnets karma tillader det.

Opdragerens venstresvingende chakraer har en sådan virkning på barnet, at underbevidste drifter stiger op i bevidstheden og gør sig gældende i tale og handling; amoral og umoral viser sig i sjælelivet, som bliver mere uklart og målrettet; mere svankende. De negative karakteregenskaber fordres.

Idealer for opdrageren og læreren:

Jeget: Læreren må være selverkendende og selvopdragende.

Fornemmelseslegemet: Lærerens sjæleliv må være bevidst og overbevidst; ingen uerkendte indflydelser fra det lavere sjæleliv må gøre sig gældende i ham.

Livslegemet: Lærerens æterarter må være rene; der må ikke være belastende eller fordærvede æterarter i hans livslegeme.

Læreren bør have                 et stærkt erkendelses-initiativ;
                                          et rigt sjæleliv;
                                          en stærk viljesdisciplin.

Han bør have en rig livserfaring; hvilket ikke så meget refererer til hans alder, som til hans evne til at omsætte oplevelser og erfaringer til erkendelser.

Han bør have en vågen interesse for mennesket, verden og børnene, som han skal opdrage.

Læreren må ikke indgå noget kompromis om sandheden.

Han bør i alt spørge sig; hvad ville Jesus, der bar Kristus, gøre i denne situation?

Læreren skulle have             en levende erkendelse af verden;
                                          klarhed skulle leve i hans sjæl;
                                          godhed skulle strømme fra hans hjerte.



[1] Disse tre idealer har Rudolf Steiner fremført.